Spiralkabel

I over 30 år har Miltronic/Lapp Danmark produceret spiralkabler i eget regi til de nordiske og europæiske markeder. Vores viden og erfaring samt et meget stort kabelprogram af spiraliseret kabel gør, at vi kan levere spiralkabler til de fleste applikationer.

Fordele

  • Spiralproduktion i eget regi
  • Korte leveringstider
  • Stort lager af spiralkabler
  • Spiralproduktion i henhold til kundens specifikationer
  • Ingen krav til minimumsmængde, når der anvendes lagerførte kabler
  • Høj forædlingsgrad

Optimal løsning til elektrisk tilslutning med bevægelige dele

Spiralkabler eller spiraliseret kabel har mange anvendelsesområder: løfteanordninger, robotter, elevatorer, porte og anhængere med mere. Når der kræves en elektrisk tilslutning med bevægelige dele, kan den optimale løsning være et spiralkabel.

 

Vores spiralkabler kan deles op i to grupper: et kabel med en leder mellem 0,14 og 0,34 mm² klassificeres som et elektronikkabel, mens et kabel med et større areal klassificeres som et maskinkabel. I disse grupper findes der både uafskærmede og afskærmede spiralkabler.

Materiale i kappe- og lederisolering

PUR (Polyuretan) er et materiale, som vi udelukkende anvender til kappen. Dette er et meget slidstærkt materiale, som har en god "hukommelse", hvilket betyder, at spiralen får en meget god elasticitet. Materialet kan tåle både høje og lave temperaturer.

 

Til isolering af lederne anvender vi TPE-E (Termoplastic Polyester Elastomer), som har gode dielektriske egenskaber og et bredt temperaturområde. PVC (Polyvinylklorid) har gode dielektriske egenskaber, men et mindre temperaturområde. PUR forekommer også som isoleringsmateriale til lederene til spiraliseret kabel

Lederopbygning

Kobberens fine tråde påvirker fleksibiliteten af spiralen. Derfor anvender vi ledere med fine tråde i henhold til VDE 0295 klasse 6, hvilket betyder, at de fleste ledere er opbygget af kobbertråde med en diameter på 0,07 mm.

Skærmens udformning

For at opnå størst mulig fleksibilitet er afskærmningen viklet og ikke flettet. Dette betyder, at spiralens komprimerings- og udvidelsesegenskaber ikke påvirkes negativt.

 

Forholdet mellem spiralens hvilende og udtrækkelige længde påvirkes blandt andet af ovenstående faktorer. Anvend nedenstående tommelfingerregler for at få den omtrentlige funktion.

Leder/kappe VDE Udtrækkelig/sammenrullet længde
PUR/PUR 11Y11Y 4 x
TPE-E/PUR 12Y11Y 3,5 x
TPE-E/PUR 12Y11YD (afskærmet) 3,5 x
PVC/PUR Y11Y 3 x

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil bestille.

Kontaktoplysninger findes i feltet til højre.

 

Du kan finde egnede kabler til spiralbrug i vores produktkatalog, se kabler med PUR-kappe.