Internet of Things

Internet of Things

Begreber som Internet of Things (IoT), Industrial Internet of Things (IIoT) og Industry 4.0 begynder at blive mere almindelige og er blot nogle af de mulige fremtidsområder, som Lapp Danmark er opmærksom på. Men hvad går disse fænomener ud på, og hvad er årsagen til, at netop disse områder er så interessante og aktuelle lige nu?

Alt kan tilsluttes og udveksle informationer

Internet of Things er det mere overordnede begreb og kan noget forenklet siges at udgøre et internet for industrien, hvor enheder og produkter er koblet op og kan relateres til sig selv og til andre opkoblede enheder og databaser. De fleste af os associerer termen ”at være online” med pc'er, tablets og telefoner. IoT beskriver en verden, hvor alt kan tilsluttes og udveksle informationer på en intelligent måde. Med IoT bliver den fysiske verden ét eneste stort informationssystem!

Kraftige reduktioner af spild, tab og omkostninger

Tænk, hvis vi havde pc'er, som havde viden om alt, hvad der var værd at vide om forskellige produkter, og som anvendte data, der blev indsamlet uden vores hjælp – så ville vi kunne spore, analysere og beregne alt, hvilket igen kunne føre til kraftige reduktioner af spild, tab og omkostninger. Vi ville vide, hvornår ting skulle udskiftes, repareres eller tilbagekaldes, og hvorvidt tingene fortsat ville være brugbare, eller om de havde passeret ”sidste anvendelsesdato”.

Højere krav til korrekte og pålidelige tilslutninger

I takt med at sensorer, maskiner og ekstraudstyr bliver smartere, bliver der stillet højere krav til korrekte og pålidelige tilslutninger. En opkobling bliver aldrig hurtigere, bedre eller mere pålidelig end det svageste led. Vi ved jo alle, hvor frustrerende det er et se på ”timeglasset” på pc'en og være tvunget til at vente et par sekunder længere end normalt! I en industriel verden kan lignende afbrydelser få enorme konsekvenser.

 

Vores kompetencer i kombination med produkter af høj kvalitet fra førende producenter sikrer, at det svageste led aldrig vil blive tilslutningspunktet!

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysninger til både kundeservice og produkteksperter til højre.

katalog thumb

Vores produkter

Her finder du yderligere oplysninger om vores automationsprodukter.