Runde stik

Varierende kabellængde, begrænset plads og komplekse kabelføringer er de udfordringer, man står over for under en installation. Hvis man anvender løse industristik, bliver monteringen betragteligt nemmere, og fleksibiliteten øges, hvilket har ekstra stor betydning, når det drejer sig om automationsapplikationer til industriel brug.

Fordele

  • Enkel og omkostningseffektiv koblingsløsning
  • Bredt sortiment, som kan bruges til alle sensor- og feltbusapplikationer
  • Vibrationssikker kobling
  • Kompakt og pladsbesparende konstruktion
  • Fås i metal til EMC-følsomme miljøer

Anvendelsesområder

Runde industristik (field attachables) anvendes ved installation af f.eks. maskiner, hvor det på forhånd er svært at bestemme længden på kablerne. Normalt anvendes stikkene sammen med transmissionskabler/sensorkabler, hvis endestykker kan afkortes til den krævede længde.

 

Lapp Danmarks sortiment af runde stik består af stik i M8-, M12-, M23- og 7/8”-udformning. Som supplement til stikket findes også modsvarende chassisstik. Du har også mulighed for at vælge kabeltilslutninger, hvor vi tilbyder den traditionelle skruetilslutning, loddestik eller lyntilkobling i form af tilslutning med fjederklemme.

Pålidelig sikkerhed

Alle løse stik har IP67 og vibrationssikker transmissionskobling, hvilket giver god beskyttelse mod fugt, snavs og vibrationer. Som yderligere beskyttelse af meget følsomt udstyr tilbyder vi det EMC-bestandige metalstik.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil bestille.