Lettere, tyndere og mere fleksible – Fiberoptiske kabler kan være lige så holdbare som kobberkabler

Fiberkabel

Optiske dataoverførselskabler med glas- eller plastikfibre, også kaldet fiberoptiske kabler, gør det muligt at overføre data med ekstremt høje hastigheder. I Industri 4.0-tidsalderen er det blevet en stadig vigtigere faktor også på fabrikker. Hvad mange ikke ved er, at fiberoptiske kabler kan være lige så holdbare som kobberkabler, hvis det rette kabel anvendes til det ønskede formål.

Det er takket være disse kabler, at den stadigt øgede datakommunikation ikke har fået internettet til at gå ned. Glasfiberkabler overfører enorme datamængder – man afprøver i øjeblikket kabler, der kan overføre med en hastighed på 250 terabit pr. sekund. Glasfibre fremstilles kun af en håndfuld producenter i hele verden. Nogle brugere er skræmt af, at en meter koster mellem 3 og 30 kr, hvilket er adskillige gange dyrere end kobberledninger. Prisen for glasfibre er imidlertid stabil og forudsigelig hvorimod prisen for kobberkabler afhænger af den aktuelle pris for råmaterialet, og omkostningerne opvejes ofte af de høje overførselshastigheder, man kan opnå. Der er mange fordele ved også at bruge fiberoptiske kabler i industrianvendelser. Dette er grunden til, at de i stadigt højere grad anvendes som alternativ til datanetværkskabler af kobber.

 

Mere datakommunikation på fabrikken

Under Smart Factory og Industri 4.0 er datakommunikationen øget betragteligt, for eksempel på grund af brugen af automatisk billedbehandling til kvalitetskontrol, og det er her fiberoptiske kabler udviser stort potentiale. Selvom kobberkabler normalt kan fremstilles med tilstrækkelig båndbredde i praksis, så når de hurtigt deres grænser på store produktionslinjer. Glasfibre kan overføre betydeligt flere data - også over lange afstande. Fiberoptiske kabler er også ofte tyndere, så de sparer værdifuld plads inde i maskineriet. Dette er en endnu større fordel ved særligt høje båndbredder, fordi ét fiberoptisk kabel ofte kan udføre en opgave, der ellers ville kræve adskillige kobberledere.

 

En af de stærke sider ved fiberoptiske kabler i et produktionsmiljø er, at de ikke er følsomme over for elektromagnetiske felter. Dette er ikke et problem med konventionel maskinstyring, men hvis et højhastighedskamera sender sine data direkte forbi kraftige elektriske motorer, eller blot forbi et svejsesystem, så er kobberlederne udfordret, da immunitet overfor interferens er vigtig. Dette er ikke et problem for fiberoptiske kabler, eftersom de arbejder med lys, der ikke påvirkes af elektromagnetiske felter.

 

Alternativ – plastikfiberkabler (optiske polymerfiberkabler)

Plastikfiberkabler er et interessant alternativ. Som navnet antyder, er dette fiber ikke kun fremstillet af glas, men også af gennemsigtig plastik. Plastikfibre er billigere og nemmere at samle i bundter. Men de har to betydelige begrænsninger i forhold til glasfibre – de er ikke egnet til datahastigheder over 100 megabit pr. sekund, og på grund af deres lave gennemsigtighed kan de ikke være mere end 70 meter lange. Glasfibre kan derimod overføre lys over mange kilometers afstand uden tab.

På fabrikker har disse ulemper stort set ingen betydning, fordi overførselshastigheden og båndbredden ved plastikfiberkabler normalt er tilstrækkelige. En anden fordel ved plastikfiberkabler er, at de er lettere at behandle – eftersom de kan behandles på en enkel måde, kan de samles og bruges på stedet uden problemer. Dette gør dem lettere at håndtere for uerfarne brugere og personer i industrimiljøer. Brug af glasfiberkabler kræver derimod mere erfaring og specialværktøjer.

Uanset om de er fremstillet af glas eller plastik, er der en stadigt større efterspørgsel efter fiberoptiske kabler i produktionssektoren på grund af deres mange fordele, og denne efterspørgsel bliver endnu større fremover. Da kravene også vokser, er det vigtigt at vælge det rette kabel. Med mere end 50 års erfaring med kabler er Lapp-gruppen en pålidelig partner på dette felt.

 

Forfatter: Jürgen Beck er produktchef for optiske kabelsystemer inden for Automation og Netværk på Lapp Groups anlæg i Stuttgart.